Det er bare så ærgerligt, hvis dine læsere bliver ramt af den ene fejl efter den anden. I værste fald glider de hurtigt videre til andre blogs. Du kan sagtens have en succesfuld blog, selvom du laver stavefejl, men du fremstår mere professionel jo færre fejl, du har.

Her deler vi nogle af mest almindelige stavefejl med dig, og giver tips til, hvordan du kan undgå dem.

Laver du disse 10 typiske stavefejl?

1. Idag eller i dag? Ofte ser vi, at i dag og i går staves i et ord (idag), men det korrekte er faktisk at skrive det i to ord – i dag og i går.

2. Et eller to ord? Hvis du har med navneord at gøre, skal de altid sættes sammen til et ord. Du skal altså skrive farveblyant og ikke farve blyant. En nem huskeregel er, at hvis du kan sætte en eller et foran begge ord, så er det et navneord, og så skal de sættes sammen til et. En farve og en blyant bliver derfor til en farveblyant.

3. Udemærket eller udmærket? Denne er lidt mere tricky, og et ord som er svært at huske, da det ofte udtales udemærket, men faktisk er det rigtige ord udmærket.

4. Ihvertfald eller i hvert fald? I hvert fald kan godt lyde som om, det er i et ord, når vi siger det, men det rigtige er at stave det i hvert fald.

5. The eller te? The er en gammel stavemåde, som ikke længere er korrekt at bruge. Selvom der tit står the på pakken, så er det ifølge retskrivningsordbogen kun rigtigt at skrive te.

6. Ærgelig eller ærgerlig? Det er bare så ærgerligt, hvis man får en fejl i diktaten, hvis man glemmer et r. Det hedder nemlig ærgerlig og ikke ærgelig.

7. Linje eller linie? Det rigtige svar er linje med j.

8. Selvskab eller selskab? Ordet staves ofte med v, men det rigtige er faktisk uden v – selskab.

9. Medlemsskab eller medlemskab? Hvis du gerne vil være medlem af et fitnesscenter, køber du et medlemskab og ikke et medlemsskab.

10. Nytårsforsæt eller nytårsfortsæt? Hver nytårsaften er der mange, der laver et nytårsforsæt for det nye år. Desværre bliver det ofte stavet nytårsfortsæt, men det rigtige er altså at skrive det uden t – nytårsforsæt.

Er der andre ord, der burde tilføjes til listen?


Signature
Tilmeld vores nyhedsbrev, så modtager du e-bogen "Find din niche - og få en professionel blog".

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du, at vi må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev igen.

Læs vores privatlivspolitik her.