dinero guide sådan opretter du en faktura som blogger

Reklame – Indlægget er lavet i samarbejde med Dinero

Skal du til at sende din første faktura? Så er det her indlægget for dig. Vi får tit forespørgsler på, hvordan hulen man laver en faktura som blogger. Det svarer vi på i indlægget her. Faktisk, så viser vi dig en gratis og meget professionel løsning, så du ikke behøver at stå som et spørgsmåltegn, når din første samarbejdspartner beder om en faktura fra dig. Indlægget her er lavet i samarbejde med Dinero, der er et online regnskabsprogram, som vi selv bruger i vores forretning.

Vi viser dig her, hvordan du kommer i gang med Dinero, og hvordan du opretter samt sender en faktura. Du kan også blive klogere på, hvordan du kan få rabat på deres Pro abonnement, og hvordan du registrerer modtagelse af pengene fra din samarbejdspartner. Gratis, nemt og professionelt.

Faktura skabelon? – Vi viser dig, hvordan du sender en professionel faktura

Der er intet galt i hjemmelavede fakturaer, men det er vigtigt at have 100 procent styr på dine regnskaber som blogger. Vi vil derfor anbefale, at du bogfører i et regnskabsprogram. Heri kan du også redegøre for andre typer indtjening på din blog, og måske har du oven i købet også udgifter, som du gerne vil bogføre, uden at du skal gemme kvitteringerne fysisk i fem år. I Dinero gemmes dit regnskab online, og i Pro-udgaven følger en masse vejledning med.

Med Dinero bliver bogføringen gjort nemmere, da deres system er brugervenligt, og samtidig har de masser af guides, der hjælper dig med at bogføre korrekt. Vi bruger selv Dinero, og kan kun anbefale det, hvilket er grunden til, at vi her har valgt at vise dig, hvordan du laver en faktura i Dinero.

Vi har lavet en step by step guide, der viser dig, hvordan du opretter en gratis konto på Dinero, sender din første faktura og registrerer betaling. Så er du klar til næste gang, du tjener penge på din blog. Yay!

Vælg dit abonnement hos Dinero

Har du allerede et Dinero abonnement? Så log ind og hop til punkt 7 i guiden.

I det her indlæg viser vi dig, hvordan du kan starte med at oprette en gratis konto på Dinero, men de har både en gratis version og en Pro version. I Dinero Pro har du blandt andet mulighed for at få bogføringshjælp på chatten, uploade kvitteringer direkte i app’en og meget mere. Vi her hos Blogguides.dk er selv rigtig glade for Dinero Pro, men du kan sagtens nøjes med deres gratis version til en start.

Som Premium medlem i vores blogfællesskab Bloggers By Heart tilbyder vi rabat på Dinero Pro til vores medlemmer. Læs mere om alle fordelene hos Bloggers By Heart Premium her.

Opret en konto på Dinero

1. Gå til Dinero.dk og klik på Opret gratis konto.

Dinero gratis regnskabsprogram blogger faktura

2. Indtast din e-mail og vælg en adgangskode. Sæt herefter flueben i Jeg accepterer betingelserne og klik på Opret GRATIS konto. (Venstre)

3. Hvis du har et CVR-nr. kan du indtaste det her for hurtig oprettelse af din virksomhed, ellers klikker du på Opret dig manuelt. (højre)

Dinero regnskabsprogram blogger faktura

4. Herefter vælger du, hvilken virksomhed du har, og om du er momsregistreret. Du behøver først at momsregistrere dig, når du har en omsætning på over 50.000 kroner på et år i din virksomhed. Under Firmadetaljer udfylder du henholdsvis Firmanavn, Adresse, Email og Land. Klik herefter på Opret firma.

Dinero gratis regnskabsprogram faktura blog guide

5. Du skal nu vælge dit regnskabsår.

Hvis du er momsregistreret, skal du også vælge, hvor ofte, du betaler moms. (Øverst)

Hvis du har sagt nej ud fra momsregistreret, vælger du blot regnskabsår. (Nederst)

Når du er færdig, klikker du på Opret regnskabsår.

Dinero regnskabsprogram blogger moms faktura guide

6. Du kan nu vælge, hvilken af Dineros versioner, du ønsker. Hvis du vælger gratis versionen, kan du altid opgradere senere.

Hvis du overvejer Pro udgaven, så husk at du får rabat, hvis du er medlem af Bloggers By Heart Premium. OBS: Rabatten kan ikke tilføjes senere, hvis du allerede har købt Dinero Pro.

Dinero regnskabsprogram blogger guide faktura

Du har nu oprettet en Dinero konto, og er logget ind på dit dashboard.

Sådan opretter du en faktura som blogger

7. For at oprette en faktura, skal du gå til fanen Salg. Her vælger du Ny faktura.

Dinero regnskabsprogram blogger guide faktura

8. Du kommer nu frem til fakturaskabelonen, og du kan vælge, om du skal fakturere en virksomhed eller en privatperson. Vi tager udgangspunkt i en virksomhed, som du har lavet et samarbejde med.

Klik i Vælg kontakt og Nyt firma.

9. Indtast CVR-nr. for at søge virksomheden frem (venstre billede). Du kan også vælge at oprette virksomheden manuelt. (Højre billede)

Når du har fundet eller indtastet oplysningerne om virksomheden, skal du klikke på Gem kontakt.

Dinero regnskabsprogram blogger guide faktura skabelon

10. Du er nu klar til at udfylde din faktura. I dato vælger du den dato, fakturaen oprettes og sendes. Klik herefter på Nyt produkt for at oprette dit produkt.

Dinero regnskab faktura skabelon blog guide

11. Giv dit produkt et navn, udfyld Antal, Enhed og Pris og vælg en konto. Hvis du ikke er momsregistreret, skal du vælge en konto uden moms. I dette eksempel viser vi uden moms, hvilket er 1050 – Salg af varer/ydelser uden moms. Klik herefter på Gem produkt.

Dinero regnskab faktura skabelon blogger guide

12. Under betalingsbetingelser, kan du ændre din forfaldsdato samt gebyrer. Vi anbefaler, at du blot lader det være, som det er. Husk dog at indtaste dine bankoplysninger, så kunden kan overføre penge til dig. Rediger ved at klikke på blyanten.

Dinero regnskab blog guide faktura skabelon

13. Indtast dine bankoplysninger og klik på Gem oplysninger.

14. Du kan gemme din faktura som kladde ved at klikke på Gem Kladde i højre side. Du kan også vælge at få vist et preview af den ved at klikke på den blå knap Vis preview.

Dinero regnskab blog guide faktura skabelon

Send din faktura

15. Når du er klar til at sende din faktura, klikker du på den orange knap Godkend.

Dinero regnskab blog guide faktura skabelon

16. Din faktura er nu godkendt, og der kommer en boks op, hvor du kan se den mail, der bliver sendt afsted samt oplysninger på modtageren.

Klik på Send faktura for at sende den afsted til modtageren. Du kan vælge at sende den direkte fra Dinero ved at klikke på Send fakturaen på mail, men du kan også vælge at downloade den til din computer ved at vælge Download fakturaen som PDF. Her viser vi dig, hvordan du sender fakturaen på mail.

Dinero regnskab blog guide faktura skabelon

17. Når du modtager betalingen på din faktura, kan du registrere den som betalt i Dinero. Det gør du ved at finde den pågældende faktura enten fra dit Dashboard eller under fanen Salg. Klik så på Registrer betaling. Hvis dette er din første faktura i Dinero, vil fanen først dukke op, efter du har sendt din første faktura.

Dinero regnskab blog guide faktura skabelon

18. Her vælger du så betalingsdatoen, altså den dag du modtog pengene, og hvilken beholdning du har fået pengene på. Klik herefter på Gem betaling.

Dinero regnskab blog guide faktura skabelon

Du har nu lært, hvordan du kommer i gang med Dinero, og vi har vist dig, hvordan du opretter samt sender en faktura. Vi håber, du nu føler dig bedre rustet, når du skal lave samarbejder med virksomheder.

Husk, at du som Premium medlem hos Bloggers By Heart får rabat på Dinero Pro.

Har du andre spørgsmål vedrørende fakturering som blogger? Så skriv til os på kontakt@blogguides.dk.

Har du spørgsmål til indlægget her? Så skriv endelig en kommentar nedenfor.


Signature
Tilmeld vores nyhedsbrev, så modtager du e-bogen "Find din niche - og få en professionel blog".

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du, at vi må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev igen.

Læs vores privatlivspolitik her.